Lokalplan for Kulturhuset sendt i høring – høringsfrist 25. august
Hedensted Kommune har nu sendt forslag til Lokalplan nr. 1222 for det kommende Kulturhus ved Østerbrogade i offentlig høring. Høringsperioden løber frem til 25. august, og alle borgere, foreninger og andre interesserede har mulighed for at indsende bemærkninger.
Lokalplanen kan læses på kommunens høringsportal:
Bestyrelsen for Hedensted Fællesråd har på sit møde den 4. august gennemgået lokalplanforslaget og drøftet de muligheder og udfordringer, som planen rummer.
På baggrund af drøftelserne har bestyrelsen besluttet at indsende to høringssvar:
1) Et høringssvar, der foreslår en ændring af bestemmelserne for delområde B, så kulturhusets grønne arealer fortsat kan anvendes til mindre kulturelle arrangementer og publikumsorienterede aktiviteter, når der tages hensyn til naboerne.
2) Et høringssvar, der anbefaler, at den eksisterende bygning på Østerbrogade 1 bevares og kan indgå som en del af det kommende kulturhus – blandt andet som et muligt kultur- og aktivitetssted for byens unge.
Vi vil opfordre alle med interesse for det kommende kulturhus til at læse lokalplanen og overveje, om I ønsker at indsende egne bemærkninger inden høringsfristens udløb den 25. august.
MELD DIG TIL
Vær med i
Kulturhusets venner
Hedensted Kulturhus-venner er et åbent fællesskab for borgere, der ønsker at støtte, udvikle og bakke op om kultur- og foreningslivet i Hedensted. Som en del af Hedensted Fællesråd arbejder holdet for at styrke det kommende Kulturhus i Hedensted på Østerbrogade 3 som et levende samlingspunkt for aktiviteter, arrangementer og fællesskab på tværs af alder og interesser.
(Husk at skrive din emailadresse og sæt flueben ved ‘Jeg ønsker at modtage nyheder (E-mail)’, når du tilmelder dig herunder.)
Million-bevilling på vej til nyt kulturhus
Hedensted Kommune har modtaget en markant bevilling på 15 millioner kroner fra EU-midler til Kulturhus Hedensted. Pengene skal bruges til en omfattende transformation af Det Gamle Mejeri – også kendt som Minet – til et nyt kulturhus, som skal styrke det lokale bymiljø og skabe mere liv i hjertet af Hedensted by.
Læs pressemeddelelse via link herunder
Pressemeddelelse om million-bevillingTak for den store interesse og opbakning til arbejdet med fremtidens kulturhus i Hedensted.
Torsdag d. 29. januar afholdt Hedensted Kommune og Hedensted Fællesråd et åbent informations- og dialogmøde om visionerne for et nyt kulturhus i det gamle mejeri på Østerbrogade. Mødet bød på både information om projektets baggrund, status og den videre proces – og ikke mindst værdifulde input og refleksioner fra deltagerne.
Se PDF med PowerPoint fra mødetPå mødet blev afholdt en workshop, hvor der blev givet input fra deltagerne til den videre proces og formål med kulturhuset.
Opsamling på de vigtigste pointer og input fra workshoppen




