BørneKulturfestival

SÆT KRYDS I KALENDEREN

og kom til
BørneKulturfestival i Hedensted lørdag den 5. september 2026

Festivalen er gratis og åben for alle.
Kom snart tilbage her og få mere info om alt det, der sker på dagen

Så var der BørneKulturfestival i Hedensted!

Lørdag den 6. september 2025 kunne vi i fællesrådet – i samarbejde med Hedensted Kommune og Musikforeningen MIDTi – byde velkommen til Børnekulturfestivalen. Midtbyen summede af liv, musik, kreativitet, leg og glæde. Vi havde håbet på 250-500 deltagere, men intet mindre end ca. 1.800 børn og voksne lagde vejen forbi – en kæmpe succes, som oversteg alle forventninger.

Læs PDF med Afrapportering for BørneKulturfestival 2025

Ideen blev født en mørk vinteraften

i forbindelse med et møde i fællesrådet, hvor Martin Gertz Knøsgaard foreslog, at vi skulle skabe en festival for børn og familier i Hedensted. Det blev starten på et spændende projekt, som senere fik 6.000 kr. i støtte fra Ønskebrønden. En arbejdsgruppe blev nedsat, og herfra gik det stærkt: Sponsorer blev fundet, lokale butikker engageret, og programmet tog form.

Borgmesteren bød velkommen

På scenen i Østerbrogade blev der budt velkommen

Lummer Stue

spillede børnerockkoncert for fuld udblæsning på Hedensted Sognegård v/ Musikforeningen MIDTi

Ramasjang Mysteriet

leverede et show på hovedscenen med masser af børn foran.

  

og meget meget mere…

Skramlotek i ReMiDa

med Kreaworkshop i Hedensted Fællesråds lokale Drivhuset

Program for dagen