Nye tiltag er på vej i Hedensted midtby
Ud over at Hedensted Fællesråd har gennemført forløb Ønskebrønden 2024, hvor 60.000 kr. på demokratisk vis fandt vej til nye projekter til forbedring af livet i Hedensted, så arbejdes der på flere fronter med byfornyelse.
Her håber vi i Hedensted Fællesråd at kunne bidrage til udviklingen som en aktiv medspiller.
Fart på Hedensted
Borgmester Ole Vind (V) har sat sig for bordenden af et politiker-udvalg, der skal sikre, at der kommer fart på og handling bag de fine ord i Midtbyplanen fra 2021. Læs mere om det i artikel i Ugeavisen Hedensted, Tørring, Juelsminde og på hjemmesiden Fart på Hedensted.
Forprojekt for kulturhus i Hedensted midtby
Senest er der også igangsat en såkaldt aktøranalyse for et kulturhus i Hedensted midtby samtidig med at der tidligere er afsat midler til dette. Dette følger vi spændt og ser frem til at bidrage til at mobilisere nye aktører og give nye indsigter i forhold til hvilke kulturelle aktiviteter, der vil kunne indgå i et muligt kulturhus i Hedensted midtby.
Læs gerne Oplæg til udvalgsmøde februar 2025 for mere info.

